Udgivet ons d. 6. feb 2019, kl. 00:00

Først til mølle!

Årets ældreudflugt finder sted tirsdag den 21. maj 2019 med afgang fra Lynge præstegård kl. 13.00 præcis. Herfra går turen gennem smukke midtsjællandske landskaber til den historiske Tadre vandmølle, hvor vi skal se møllen i funktion, og hvor der vil være rundvisning, kaffe og lagkage. Vi vil sikkert også høre om hvoraf begrebet ”Først til mølle” er opstået. Fra Tadre kører vi til Aastrup Kloster og beser parken. Turen går så retur mod Sogneladen, hvor der venter en lækker middag.  Vi kan ikke garantere for vejret, men vi lover at turen vil gå gennem de smukkeste og mest interessante landskaber vi kan finde.

Turen kaffe, entré m.v. samt middagen koster kr. 150,-. Drikkevarer er for egen regning. Vi har et begrænset antal pladser i busser og Sognelade, derfor er det nødvendigt at prioritere beboere i Lynge- og Vester Broby sogne, desuden bruger vi netop "først til mølle"-princippet! Men bemærk venligst, at tilmelding ikke starter før vi er sikre på, at kirkebladet er omdelt til alle. Du kan derfor ikke tilmelde dig før den 4. marts, og det er sidste frist den 1. april. Tilmelding til kirkekontoret, og kun telefonisk på telefon nr. 24 52 36 63

Lynge- og Vester Broby Menighedsråd  

Kategorier Nyheder