Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Efterårskoncert med saxofonist Stefan Baur

NOV
24

Efterårskoncert med saxofonist Stefan Baur


Dato Torsdag d. 24. november 2022, kl. 19:00
Sted Vester Broby Kirke, Strandvejen 17A, 4180 Sorø
Pris
Gratis
Efterårskoncert med saxofonist Stefan Baur

Efterårskoncert i Vester Broby

Til denne koncert spiller Stefan Baur og Vagn Sørensen musik af bl.a. J.S. Bach, Ravel, Debussy, Takashi Yoshimatsu og Dave Brubeck/Paul Desmond. Programmet er således meget bredt, men kredser om musik der enten har inspireret til eller er inspireret af jazz. Allestedsnærværende J.S. Bach har inspireret utallige musikere og komponister i alle genrer, Debussy og Ravel har været helt afgørende for udviklingen af jazz med deres udvikling af harmoni, japanske Yoshimatsu er en af sit lands mest kendte nutidige komponister og bruger frit inspiration fra både jazz, rock og traditionel japansk musik. Med Dave Brubeck/Paul Desmond's Take five fra 1959 spiller duoen den mest sælgende jazzsingle nogensinde.   

Stefan Baur
Er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse med debutkoncert i 2007. Desuden fra Conservatorium Van Amsterdam med en master i solospil og pædagogik. Yderligere har han studeret ledelse på University College Sjælland og musikvidenskab på Københavns Universitet.

 Som saxofonist er han lige meget hjemme i den ældre og nyere musik, hvilket har udmøntet sig i en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland. Både som solist og som medvirkende i faste ensembler som bl.a. Trio ZOOM, Dansk Saxofonkvartet og Scenatet. En koncertvirksomhed der har bragt ham rundt i bl.a Moskvas største sal på Moscow State Conservatory, St. Johns Smith Square og The Coronet Theatre i London, Krakow Philharmonic, på ny musik festivaler i Darmstadt, Leuven, Toulouse, Bergen mm. I Danmark har han optrådt i musikforeninger og på festivaler som Copenhagen Jazz festival, Hindsgavl-, Frederiksværk- og Spotfestival. Stefan producerede også med Trio ZOOM den musikdramatisk forestilling The Fool - en avantgarde cabaret i samarbejde med den britiske instruktør Lore Lixenberg på Det Kongelige Teater. 

 Stefan er yderligere medstifter af Det Lille Operakompagni, som har specialiseret sig i at lave operaklassikere for børn og som har spillet utallige forestillinger på skoler, biblioteker, festivaler o.l.

 Han spiller desuden jævnligt i både danske og svenske symfoniorkestre.

 

Vagn Sørensen, pianist, er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med videre studier i Rom hos den argentinske pianist Mirta Herrera. Han især arbejdet som akkompagnatør for sangere og instrumentalister. 

Siden 2018 har han været organist ved Lynge og Vester Broby kirker.