Ved et dødsfald henvender de pårørende sig til en bedemand, der derefter kontakter præsten eller kirkekontoret for at aftale tid og sted for højtideligheden. Bedemanden sørger for at dødsattesten tilvejebringes og dødsanmeldelsen udfærdiges. Afdødes dåbsattest og evt. vielsesattest medbringes.
Det er den nærmeste pårørende til afdøde, der skriver under på dødsanmeldelsen, hvor det fremgår at intet af det aftalte strider mod afdødes ønsker. Bedemanden sørger tillige for at afdøde føres til det kapel, der ligger i forbindelse med den kirke, hvor afskedshøjtideligheden skal foregå. Det er naturligvis en forudsætning for en præsts medvirken ved højtideligheden, at afdøde var medlem af Folkekirken.
Når de praktiske ting er aftalt, taler de efterladte med præsten, der skal forestå handlingen. Det er vigtigt, at man til denne samtale har en eller flere pårørende eller bekendte med. Dels som støtte for den nærmeste og dels som hjælp for præsten, der på baggrund af samtalen skal udarbejde en tale, samt hjælpe til ved valget af salmer.
De ord, der indleder jordpåkastelsesritualet, er de samme ord, som indleder dåben. Begyndelse og afslutning bundet i krans.
Er det begravelse bæres kisten ud på kirkegården, hvor jordpåkastelsen finder sted.
Er der tale om en bisættelse, foregår jordpåkastelsen i kirken, og kisten føres derefter ud til rustvognen, der bringer den til krematoriet.
Gravsted
De pårørende henvender sig til graveren vedrørende valg af gravsted. Der er mulighed for at vælge forskellige former for jordfæstelse på kirkegården.
Man kan erhverve enkelt- eller dobbeltgravsteder. Man kan vælge et urnegravsted med plads til individuel beplantning. Man kan også vælge "kendt fællesgrav", hvor det sted urnen er sat ned markeres af en liggesten med plads til navn og årstal.
Endelig kan man vælge fællesgrav, hvor placeringen af afdødes urne ikke markeres.