Tro&Tapas

 

Eksistensaftener med samtaler om TRO – HÅB – KÆRLIGHED

Har du lyst til at tale med andre om de store spørgsmål i livet?

Hvad tror vi på, hvad vil det sige at være kristen anno 2020 - hvor er håbet blevet af i frygtens tidsalder - hvad forstår vi ved kærlighed - hvad vil det sige at være forældre - og hvad skal vi stille op med det faktum, at vi skal dø og miste dem vi elsker?

Så er Tro&Tapas noget for dig. Med stemningsfuld aftengudstjeneste, oplæg og samtalesalon lægger vi op til en hyggelig aften med gode drøftelser over et glas vin og lidt mad i Lynge Kirke og Sognelade.

Du kan komme som du er – alene, i par, flok eller sammen med din nabo, når vi inviterer dig til at skabe rum til samtale. Tro&Tapas er begge præsternes eksperimentarium og særligt målrettet voksne i alderen 25-55 år.

Vi glæder os til at tale med dig!

Entré inkl. vin og tapas 50 kr.


Tro&Tapas begyndte i efteråret 2019 med den første gang om TRO - i januar 2020 talte vi om HÅB – og 1. april 2020 måtte vi pga. corona desværre aflyse direktør for Center for Familieudvikling, psykolog og forfatter Mattias Stølen Dues oplæg til samtalesalon om KÆRLIGHED. Vi satser på at fortsætte Tro&Tapas i vinteren 2020/21.