Præstegården og lidt historie
Over for kirken ligger den gamle, fredede præstegård, som er opført i 1742, hvilket stadig kan ses over indgangsdøren. Her er også anført det præstepar, som lod bygningen opføre: Fridericus Quist og Sophia Westermann. Oprindelig var præstegården firlænget, men nu står foruden hovedbygningen kun den ene, fredede længe tilbage.
Det er en offentlig bygning, som administreres og vedligeholdes af menighedsrådet. Bagtil mod syd ligger en stor, parklignende have, og der hører stadig en tønde land til præstegården. I optegnelser fra 1843 hedder det i en opgørelse, at der hørte 58 3/4 tdr. land til. Disse jorder er i forrige og dette århundrede udstykket, og de havde fra gammel tid forskellige navne: Lillehøj agre og Skredshøj agre.
Helt tilbage til år 1570, da der efter reformationen udlagdes præstegårdsjorder,kendes betegnelsen »Krummekier«. På den tid dannedes også de nuværende to sogne. Kortet viser hvor spredt præstegårdens tilliggende var før udskiftningen i slutningen af 1700-årene.
Af den række af præster, der har været i Lynge kan eksempelvis nævnes: Andreas Skytte, Chr. Olsen, Johannes Ferdinand Fenger.
Salmedigteren B.S. Ingemann var en god ven af familien J. F. Fenger. I præstegården skrev Ingemann "Julen har bragt velsignet bud" (1840). Det er fra den begivenhed, at en stue i præstegården benævnes "Ingemanns stue".
Som det fremgår af billedet, er den flotte og godt vedligeholdte præstegård en perle af en bindingsværksbygning. I 2015 har Mærsk fonden bevilget en større donation, til renovering af bygningens facade.
En tidligere præstegård brændte i 1609.